Nyheder håndbold

Til forsiden

Til afdelingen

Til afdelingers nyheder 

 

 

Nyheder håndbold

 

Her kan du følge med i nyheder fra seniorafdelingen og ungsomsafdelingen.

Du klikker bare på den afdeling, du gerne vil se nyheder fra.

Ungdom

Senior

 

Håndboldens Dag: Lørdag d. 05.01.2019 kl. 14-16
I ÅHG var vi med til at afvikle det landsdækkende åben-hal-arrangement Håndboldens Dag lørdag d. 5.1. Fem trænere og Håndboldudvalget havde den store glæde, at lave aktiviteter og boldlege med knap 20 børn og 10 forældre Der blev gået til den med både konditions-, reaktions- og styrketræning samt boldfærdigheder, overblik og samarbejde, da vi legede Lille Ib, Buksebold, Dåskekast, Kryds og Bolle,  At føde en bjørn, Yes/Øv, Gulerodsgartner, Ro din båd, kampen mod hastighedsmåleren, skud mod væg med huller, Five-a-side mm.

Humøret og engagementet var overalt højt. Det var en rigtig god oplevelse, som vi forventer skal blive en tradition.

 







Generelt:

December 2018

Kære forældre til børn/unge, der spiller håndbold i Åstrup/Hammelev-Grenaa

Håndboldafdelingen har følgende værdigrundlag.

ÅHG- håndbold er en forening, hvis grundlag er demokratiske processer. Derfor afholdtes løbende stormøder og visionsmøder for at sikre fælles forståelse af, og beslutning om afdelingens værdier, politik og organisation

 

Der er udformet følgende politik, som vi arbejder ud fra og er forpligtet på:

  • I ÅHG arbejder vi primært for bredden.
  • Klubbens medlemmer skal have gode oplevelser med at spille håndbold i klubben og føle sig som en del af helheden.
  • ÅHG skal have et positivt image og kendes på åbenhed.
  • ÅhG’s medlemmer skal være stolte af at være en del af deres klub.
  • ÅGH er byens håndboldklub, og skal leve op til de forpligtigelser og forventninger, der følger med dette

 

Derfor arbejder vi i håndboldudvalget på at:

  • Have en dygtig og veluddannet trænerstab.
  • Sikre en ordentlig omgangstone på og uden for banen.
  • Opmuntre til at der spilles frisk og glad håndbold
  • Sikre en sammenhæng mellem træningsarbejdet på de forskellige alderstrin, således at    overgangen fra en afdeling til en anden bliver så god som mulig.
  • Have mange sportslige aktiviteter; stævner,  håndbolddage o.s.v.
  • Bakke op om sociale aktiviteter som ture til ligakampe, afslutnings- og julefester,    bowlingaften, skøjtetur o.lign.
  • Etablere aktiviteter og løfte div. arbejdsopgaver,der dels kan sikre klubbens økonomi. (Julebal, Banko, Djurslands Bank, Loppemarked, Beach Party) og dels give en fællesskabsfølelse blandt  medlemmerne på tværs af hold og alder gennem en fælles indsats.
  • Forbedre de fysiske rammer omkring håndbolden, så det sociale liv bedre kan trives.
  • Sikre at turneringer afvikles planmæssigt.
  • Arbejde bevidst og professionelt med sponsorering.
  • Have en god kommunikation både internt og eksternt.
  • Have en god kontakt til forældregruppen; vi vil gerne både lytte til forældrene og have dem til at hjælpe med i håndboldafdelingen.

 

Med afsæt i dette forventes Du/I at bidrage til at skabe et godt miljø omkring holdet og afdelingen. Vi forventer I både hjælper med at løfte hverdagens praktiske opgaver så som tidtagning, kørsel, tøjvask eller kioskvagt, men også at du/I  hjælper håndboldudvalget med at sikre økonomien.

På de enkelte hold vil vi gerne, at I understøtter trænerens indsats med at skabe stærke venskabsbånd mellem børnene ved at indgå i/arrangere sociale aktiviteter.

Klubben baserer også sin økonomi på at afvikle en række events. Per tradition er det fx. Julebal, servering til Djurslands Banks generalforsamling, Beach Party og JuleStævneBanko. Ved at melde jer som hjælpere, vil I medvirke til at sikre håndboldafdelingen gode levevilkår.

Der stor brug for jer forældre. Vi vil i håndboldudvalget løbende tage initiativer og arbejde for at få flere til at vælge håndbold i deres fritid. Vi vil arbejde hårdt for, at jeres børn får så optimalt et tilbud som muligt. Vores vision går på igen at få hold af begge køn i alle rækker

Vi ser frem til at afholde forældremøder sammen med jer. Vi ser frem til at orientere jer om forskellige praktiske forhold, men bestemt også til at få positive input fra jer om, hvordan vi kan drive klubben endnu bedre.